Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reference

Kommunikationen fra en leder og dens følger

Baggrund:
Den øverste daglige leder for Sodexo’s aktiviteter på Rigshospitalet, Palle Wulff, har i sin gang på arbejdspladsen haft tanker om, at møde de benhårde krav der er i branchen gennem en anden tilgang til mellemlederne og personalet. Palle har til dagligt til opgave, at lede de 130 personer så de inden for budgettet kan levere en kvalitet, der sikrer, at Sodexo vinder opgaven igen og igen. Tilsammen står de for rengøringen af store dele af Rigshospitalet, et arbejde, som udover at være arbejds- og ressourcetungt, er en vigtig og altafgørende faktor i en velfungerende og sikker drift af en af de største afdelinger i den danske hospitalssektor.

I sin søgen deltog Palle Wulff i en uddannelse og et coaching forløb hos HUMI. Det resulterede i, at Palle Wulff oplevede, hvilke muligheder der lå i at skabe succesfulde relationer. Han besluttede sig for at starte implementeringen af en større bevidsthed om kommunikation og relationer igennem NLP. Samarbejdet mellem Palle Wulff og HUMI forløb henover 6 måneder. Implementeringen af de nye input og værktøjer i organisationen, blev alene gennemført igennem Palle Wulff’s daglige udførelse af sit lederjob.
Vigtigheden af konkret og præcis kommunikation i relation med tilfredshed på arbejdspladsen er en afgørende faktor for en succesfuld drift af Sodexo’s aktiviteter på Rigshospitalet.

Oplevelsen:
I mellemledergruppen oplevede de straks forandringer i forhold til ændringer i måden at kommunikere på. Der blev lyttet mere og der blev skabt forståelse for hinandens situationer. En tilgang, som på glædelig vis, udover at have fokus på Leder- Mellemleder forbindelsen, også skabte resultater i forhold til Mellemleder – Medarbejder relationerne. Det skete igennem fokus på kropssprog, stemmeføring og gensidig empatisk forståelse for hinandens synspunkter. Det gjorde at konkrete problemstillinger blev vendt fra noget negativt til noget positivt.

Igennem højere grad af nærvær, troværdighed og den mere lyttende tilgang er der kommet meget større bevidst fokus på kommunikation i dagligdagen. Oplevelsen er gennemgående positiv. Der er en oplevelse af at have større indflydelse på alle niveauer. Der er skabt en tværgående læreproces, som fra medarbejder til medarbejder, har bredt sig som ringe i vandet. Processen som startede hos Palle Wulff, har i dag gjort at alle niveauer er i en udviklende tankeproces, som gengiver sig i dagligdagen i ethvert led af organisationen.
Udgangspunktet ligger i den simple opstilling, at medarbejderen får en mere præcis forklaring, en lille ændring som skaber et stort resultat. Og med medarbejdernes egne ord, så skaber det ”større glæde” og ”mere nærvær” i oplevelsen.

Resultater & Gevinster:
Igennem udviklingsprocessen har resultaterne blandt andet været færre fejl og en lavere personaleomsætning, som dermed har skabt et større resultat for organisationen. Medarbejderne har fået flere værktøjer i kassen, værktøjer som skaber en større fleksibilitet, større medansvar. Værktøjer som kan bruges på arbejdet, og samtidig kan være med til at skabe positive resultater i privatlivet, som sidegevinst.

Brugen af ønsket adfærdsregulering har gjort Sodexo bedre, en regulering som medarbejderne selv har ønsket og som de nu har set værdien af, en proces som ved bedre kommunikationsstil har positiv indflydelse på alle interessenter på alle niveauer.

Fremtiden:
Ønsket er at fortsætte den positive udvikling i Sodexo. At bevare fokus på processen og bibeholde den udvikling, som har skabt så mange positive resultater og hvis værdi har været målbar i hvert eneste led af organisationen. For Palle Wulff er dette alene den første fase. Han ser store muligheder i at udvikle mellemledernes kompetencer. Som Palle Wulff sagde umiddelbart efter dette interview; ” når jeg tænker på hvor store positive resultater jeg har kunnet bidrage til, så glæder jeg mig vildt til at opleve de utrolige resultater vi kan skabe, når alle i min ledergruppe får mere indsigt i NLP som ledelsesredskab”

Om Sodexo:
Sodexo er en af verdens førende servicekoncerner med 380.000 ansatte i 80 lande og en omsætning på over 100 milliarder kroner. I Danmark har Sodexo ca. 400 medarbejdere og omsætter for godt 200 millioner kroner. Sodexo tilbyder drift af personalerestauranter, reception, rengøring og andre interne serviceydelser – altid med fokus på kundetilpassede løsninger og kvalitet. Sodexo’s vision er at bidrage til en bedre hverdag for kunderne. Du kan læse mere på: www.sodexo.dk

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram