NLP Referencer

Vi har samlet et udsnit af de referencer vi har modtaget gennem årene på vores NLP uddannelser og kurser.

GRATIS MINI-KURSUS I NLP


"Personligt har jeg en stor interesse i kommunikation, ikke mindst fordi min virksomhed beskæftiger sig med det at kommunikere, hvor vi sender budskaber ud på en dynamisk, ny, stærk og interaktiv måde via Internettet.


Første gang jeg hørte om Per Poulsen, HUMI, var da en bekendt og jeg som talte sammen om kommunikation og personlig udvikling.


Han anbefalede mig at deltage på et af de gratis intromøder som Per Poulsen holder, da møderne afspejlede en personlig tilgang til dem der deltog!


Jeg deltog på intromøde i Odense, primo april 09, og er der en ting jeg må sige, så er det helt klart, at de anbefalinger jeg havde fået, de holdt!


Det var en oplevelse at deltage! Og skal jeg beskrive det med få ord, kan det kun blive, at man alt andet lige selv skal opleve det, ved at deltage!


Efterfølgende oplevede jeg et foredrag af Per Poulsen på Dansk Netværks møde i Odense, ultimo april.


Det var fantastisk at se dialogen og aktiviteten fra de deltagende. Det bekræftede de tanker jeg gik med efter intromødet. ”Her er en mand, som ved hvad det handler om”.


Som selvstændig skal jeg bruge kommunikation, og ikke mindst – selvindsigt og indsigt i andre – for at nå mine mål! Det som leder, selvleder eller når jeg skal sælge.


Min anbefaling er derfor – Deltag på et af de intromøder ved Per Poulsen.

Deltag og vurder selv! Det koster dig intet andet end nogle få timer af dit liv, og jeg lover dig… Du får noget at reflektere over efterfølgende – På den fede måde!"


Brian Albrektsen – www.flaysia.dk



Andre referencer fra Gratis Mini-kursus i NLP


”Det var en fantastisk aften med din intro!

Kommunikativt er du utrolig skarp, og ingen tvivl om det! Jeg må og skal deltage på dit næste hold!!”

- - -

”Har lært mere på 3 timers NLP introaften, end på 2 års jura..... Berigende aften der gav stof til eftertanke!”

- - -

”Jeg har så drømt om NLP i nat, og har nu besluttet mig for at jeg vil tage til stranden og gå en lang tur mens jeg filosoferer lidt over livet ;)”

- - -

Tusind tak for i aften, vil jeg lige sige endnu engang. Det var utroligt spændende og ikke mindst… du er virkelig inspirerende, og ja, du gør altså bare et eller andet…"

Janet Friang / Dansk Netværk



NLP BUSINESS PRACTITIONER



NLP som Coperate Coach og Marketing manager


"Jeg har fået glæden og fornøjelsen at blive introduceret til NLP via min Business Practitioner uddannelse hos HUMI v/ Per Poulsen.


De yderligere muligheder og gevinster der ligger for fødderne via den måde jeg tilgår mig selv, mine kolleger, mine venner og ikke mindst min familie, har NLP & Per Poulsen på en unik måde åbnet døren for.


Per besidder en helt speciel evne til at formidle teori så den enkelte deltager på en overbevisende og berigende måde får dybere indsigt ind sig selv og den måde vi mennesker kan optimere vore indbyrdes relationer.


Kommunikativt og som coach er Per enestående - ligesom han med sin enorme empati og usædvanlige nærvær efterlader hver enkelt deltager med en følelse af at "Jeg kan vælge at møde/se det her menneske eller denne opgave på en ny måde og herigennem få en anderledes og mere positiv relation". Det er stort når man som jeg oplever dette hos flere af mine medkursister på Per's NLP uddannelse.


Per inviterer den enkelte deltager på sin egen mentale rejse. At jeg med Per som min "rejseleder", bevidst har kunne arbejde med tanker og følelser, som styrer og regulerer min adfærd, har været fantastisk.


Som coach og menneske har jeg via NLP fået en unik "værktøjskasse", som vil hjælpe og styrke mig på min vej gennem livet.
Per, TAK"


Henrik Sangild

GF Forsikring



Uddannet psykolog og job som skoleleder



"Jeg vil meget gerne dele mine erfaringer fra samarbejdet med Per, så de måske kan inspirere andre til at overveje at give sig selv den helt fantastiske og berigende oplevelse et samarbejde med Per er.


Mit første møde med Per var egentlig med en hel del modstand. Jeg havde indtil da altid været tvivlende overfor NLP, og i stedet beskæftiget mig med den traditionelle, konservative tilgang til psykolog.


Så min første positive oplevelse kom allerede den første aften, hvor Per formåede at fjerne mine forbehold og skepsis. Pers tilgang til de forskellige teori er inden for psykolog, filosofi, traditionelle og alternative metoder er helt unik. Hans meget stærke personlighed, hans intelligens, hans uselviske og meget ydmyge tilgang til mennesker gjorde, at jeg måtte fjerne min skepsis. Dermed kunne jeg se nogle af de mange muligheder et samarbejde med Per ville rumme.

Et samarbejde som for mig indtil nu har været én spændende rejse, med helt utrolige oplevelser. Hvor jeg har formået at flytte mig og dermed opnå nyindsigt både personligt og professionelt.


Jeg har arbejdet sammen med Per i forbindelse med udfordringer i både mit professionelle og mit private liv. Jeg har oplevet i løbet at en session at blive hjulpet fra randen af dyb kaos til en tilstand at ro, styrke og overblik.


Jeg har også oplevet at stå overfor meget vanskelige, og i min tidligere terminologi umulige, kommunikative opgaver, at være total handlingslammet og ude af stand til at sætte ord sammen til en sætning, og så kunne træde ind i mødelokalet, rolig, føle rummet var mit og så klart at kunne kommunikere mit budskab igennem, så det fungerede.


Jeg har tidligere arbejdet med psykologer og coaches i forbindelse med mit arbejdet og jeg er selv uddannet psykolog. Det som er anderledes ved Per kan egentlig ikke beskrives, uden at det meget nemt kommer til at lyde helt frelst, sektagtigt og meget uprofessionelt, hvilket er helt forkert.

Per og det han kan skal opleves, for det er unikt. Det startede for mit vedkommende ved det første møde, og jeg er egentlig ikke en person der er nem at flytte.

Så jeg kan kun anbefale alle der gerne vil berige deres liv, professionelt eller personligt, dem der vil udvikle og opdage nye og ubrugte områder i sig selv til at deltage i en introaften, om ikke andet så vil de timer være en oplevelse der helt sikkert vil forandre."


”Solen vil skinne på en anden måde”


Mange varme hilsener

Pia Dalsgaard, København, Skoleleder

En glad ny leder, efter en NLP uddannelse og en temadag med konflikter




Mor bruger sin NLP uddannelse til at hjælpe sin teenager med problemer på sin uddannelse


"Efter at min datter gennem længere tid havde fortalt om en underviser, der direkte gjorde det svært at passe undervisningen og som ødelagde stemningen i hele klassen, valgte jeg som mor, at tage en dialog med underviseren. Det var på det tidspunkt, så slemt, at flere var stoppet pga. sygdom og stress, og elev sygemeldinger var en helt naturlig del af hverdagen.

Vi talte i halvanden time om hendes og min datters oplevelser. Min NLP uddannelse,og de unikke værktøjer jeg har fået igennem den, gjorde, at vi kom meget dybt og fik talt om de helt grundlæggende udfordringer som underviseren havde. Samtidig gjorde NLP tilgangen, at hun i dialogen følte sig mødt der, hvor hun var. Jeg oplevede, at jeg med NLP kunne rumme hende selv om jeg var klar over,at hun havde gjort det meget svært for min datter.

Allerede dagen efter oplevede min datter en kæmpe forandring og den gode udvikling fortsætter stadig. Min datter fortæller mig at den effekt, det har haft er, at hele klassen nu trives og har overskud til hinanden. De er gladere og alle behandler hinanden meget pænere. Til historien hører at min datter kender nogle af dem, der har været på tidligere hold med den samme underviser. Deres oplevelser med underviseren har været identiske med dem som min datters hold har oplevet.

NLP hjalp mig til at hjælpe underviseren til at forstå hvilke signaler hun egentlig sender ud, og hvad de gør ved hele holdet. Det på en måde, så hun som underviser kunne bruge det til at udvikle sig selv.

Som mor oplever jeg at det er utroligt givende, at have taget uddannelsen, og på den måde så effektivt at kunne hjælpe min datter, lærerinden og alle de andre i klassen. Jeg sidder lige nu og tænker over, hvor mange flere, jeg kommer til at hjælpe med mine NLP værktøjer.

Fornylig sendte min datter mig disse 3 SMS’er, og det er egentligt derfor jeg vælger at skrive denne reference":

”efter du har snakket med XXXXX er det blevet helt anderledes og alle er glade <3du har virkelig ændret hverdagen for os alle <3 tusinde tak dejlige mor<3”

”Syntes bare lige du skulle vide det fordi der ingen sygemeldinger er og alle er i højt humør fra morgen til aften fordi underviseren er blevet en hel anden. Hun roser os rigtig meget for alt det vi laver ”

”du er sgu dygtig mor (: fordi det er der ingen andre der har, kunne før hehe”

Mange hilsner en´ Taknemmelig mor

(jeg har af respekt for underviseren valgt at formulere mig anonymt –du må meget gerne skrive til HUMI hvis du har spørgsmål til mine oplevelser. Jeg vil meget gerne dele dem med dig)



En"ny og sprudlende" kvinde


"Hej Per

Hermed min oplevelse af mødet med Hanne.

Jeg mødte min tidligere kollega en dag vi skulle shoppe lidt og spise en hyggelig frokost sammen. Jeg så hende på afstand stå med ryggen til og spejde efter mig.


Da jeg så hende bagfra kunne jeg se, at et eller andet var forandret ved hende.

Hun var mere rank og så mere selvbevidst ud.


Hun vendte sig og gav mig et kram. Det var også anderledes og mere varmt.

Hendes øjne strålede og dagen blev fantastisk i selskab med en "ny og sprudlende" kvinde, jeg ikke havde set længe. Først efter et par timer fikj eg at vide hvad årsagen var til denne forandring; Hanne var startet på NLP uddannelsen hos HUMI og det havde helt tydeligt forandret hende.


Det var så inspirerende at opleve Hanne, som jeg har kendt i mange år, gennemgå denne udvikling, så jeg starter selv på samme uddannelse d. 17. april 2010 - og jeg glæder rigtig meget til at udvikle mig og lære en masse om mig selv og mine medmennesker".

Mange hilsner

Gitte Sunddahl




Mit møde med NLP ved Per fra humi.dk


"Første gang, jeg hørte om Per og HUMI, var da en god ven, som havde deltaget i en introaften, foreslog mig at ringe til Per og tale med ham, om de problemstillinger, jeg havde gået rundt med i flere år. Siden 1996 har mit liv været præget af depressioner, angst, fobier og intet selvværd. Jeg har været igennem flere års behandling i psykiatrien, og har igennem årene læst meget på nettet og forsøgt mange alternative behandlingsmåder også, men for mig manglede der stadig noget.

Husker tydeligt den dag, jeg ringede til Per, og hvordan han i løbet af meget kort tid fik skabt tillid, og jeg mærkede, at han havde den dybeste respekt for de oplevelser, jeg fortalte om. Uden at tænke længe over det, meldte jeg mig til NLP Business Practitioner uddannelsen, og gennemgik i weekenden 26-27 sep 1 modul, og jeg må sige: FANTASTISK!!!!

Denne weekend viste sig at være et vendepunkt i mit liv på utroligt mange områder, og jeg ser med stor glæde frem til den næste. Jeg kan mærke, at NLP er det, jeg ubevidst har søgt igennem længere tid, og de erfaringer, jeg har gjort mig det seneste år, har bare forberedt mig på den rejse, jeg nu er i gang med. Sammenholdt med den gave, jeg har fået med mig fra fødslen som et særligt sensitivt menneske, så kan jeg med hver fiber i min krop mærke, at jeg får redskaberne til at nå mine drømme, mål og visioner.

Jeg føler en lykke og et gå på mod, som jeg ikke har følt i rigtig mange år, og det er som om mit indre bare bobler. Det er bare så VILDT!!!

Jeg mener, at NLP kan bruges af ALLE. En af forudsætningerne er, at man i kommunikation møder andre mennesker med en respekt for vores forskellighed, og det er for mig, et af de mest geniale værktøjer, jeg har fået længe. Det sætter mig fri til at møde et andet menneske lige netop der, hvor han/hun er og skabe en tillid, som er til stor gavn for os begge, da jeg med NLP værktøjerne er istand til at undgå en konflikt, som for mig er dræbende for al god kommunikation.

Kortsagt: Jeg kan kun anbefale denne uddannelse til ALLE, for vi kommer ikke udenom, at kommunikation ER en stor del af vores hverdag.."

Berit Ellermand Bang



Stort personligt udbytte


"Jeg har fået utroligt stort personligt udbytte af min NLP Business Practitioner Uddannelse – herunder vigtigst

1. Et generelt mere positivt syn på livet - bl.a. som følge af større tolerance og forståelse for mennesker, der udviser en i mine øjne negativ eller uhensigtsmæssig adfærd. Jeg ved og agere nu ud fra, at alle gør det bedste de kan med de forudsætninger, de har.

2. Et markant mere harmonisk og lykkeligt forhold til min partner grundet bedre kommunikationen. Han har ligeledes taget uddannelsen.

3. Som et led af uddannelsen skulle vi formulere 1, 3 og 5 års mål – og mit 1 års mål blev til fulde indfriet til trods for at det var et udfordrende mål, som jeg ikke på egen hånd kunne realisere, samt et mål, der virkede urealistisk da det blev formuleret."

Line Poulsen

Marketing-og Kommunikationsansvarlig, Iveco Danmark A/S



Værktøjskasse med garanti


"Jeg mødte første gang Per Poulsen ved et privat arrangement hos fælles venner. Vi havde en spændende samtale hvor vi kom vidt omkring og selvfølgelig også omkring NLP. Jeg har tidligere deltaget i et foredrag fra en anden NLP-udbyder, men denne havde ikke Per’s format – og formåede derfor ikke at ”sælge” sit kursus til mig på daværende tidspunkt.

Per derimod vakte min nysgerrighed i en grad, så jeg i løbet af få dage tilmeldte mig NLP Business Practitioner uddannelsen (som jeg i øvrigt bestod). Dette kursus har ændret mange ting i mit liv. Både på det forretningsmæssige plan –og markant på det personlige plan. Jeg er på godt og ondt blevet opmærksom på min rolle i dagligdagens forskellige situationer, og dermed også min indflydelse på samme. Jeg har fået en værktøjskasse fyldt med muligheder for personlig udvikling, og løsninger på livets udfordringer, som jeg dagligt har glæde af.

Jeg har oplevet et kursusforløb der var meget anderledes end hvad jeg tidligere har deltaget i. Enhver deltager vil efter min bedste overbevisning – umuligt kunne gå tomhændet hjem. Per er suveræn som underviser - Jeg giver derfor min bedste anbefaling til dette kursus/uddannelse…

Som sidegevinst har jeg lært nogle rigtig spændende og inspirerende mennesker at kende. Tak til dig Per for nogle herlige uger – og tak for din måde, at være på".

Kærlig hilsen

Lars Bo Lindegaard Poulsen



Det bedste der er sket for mig


"Når jeg ser den sætning vælder der rigtig mange oplevelser og erfaringer op, som jeg gerne vil dele med dig. Du læser dette, fordi du opvejer at deltage i et forløb med Per Poulsen som instruktør og jeg vil gerne hjælpe dig med at træffe den beslutning, som kan ændre dit liv.

Først vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv. Mit navn er Helle Majlund Jensen og jeg arbejder dagligt som administrativ leder på en folkeskole, hvor mine primære opgaver består i at styre økonomien. Min baggrund er en økonomisk mellemlang uddannelse kombineret med sproguddannelse taget i Cambridge. Jeg er som person meget struktureret og går til mine arbejdsopgaver på samme måde. Jeg har det godt, hvis der kan sættes to streger under resultaterne og alt kan forklares ud fra en matematisk ligning eller en økonomisk model – troede jeg.

Jeg har aldrig tidligere beskæftiget mig med NLP og havde det ikke været for en meget kær veninde, som trak mig med, så havde jeg aldrig fået den indsigt og berigelse jeg er i besiddelse af i dag, med hjælp fra Per Poulsen. For det er jeg evigt taknemmelig.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg mødte op første gang til undervisning med den indstilling, at jeg ville stå på sidelinjen. Mit liv var i de rammer det skulle være og jeg havde ikke lyst til at lave om på det. Jeg ville tage de ting med jeg kunne bruge og så var det dét. I dag trækker jeg på smilebåndet,når jeg tænker tilbage på den første undervisningsdag. Man kan ikke stå på sidelinjen i sådan et forløb. Allerede efter første weekend mærkede jeg en lyst til at arbejde mere med mig selv, min tilgang til mine medmennesker og min tilgang til mit arbejde. Jeg var ubevidst gået i gang med at udvide rammerne og udfordre mig selv på områder jeg ikke havde beskæftiget mig med før.

Jeg oplevede meget hurtigt små ændringer i mit liv, både på det personlige plan og på det arbejdsmæssige. Jeg begyndte at se ting jeg ikke havde set før, jeg lyttede på en anden måde og hørte ting jeg ikke havde hørt før og hvad jeg før så som problemer, var nu udfordringer som jeg kunne løse ved hjælp af de ressourcer vi alle har i os. De skal bare findes frem.

Min rejse var begyndt.

De efterfølgende måneder intensiveredes forløbet for hver gang vi var til undervisning. Jeg blev hvirvlet ind i en verden, hvor intet er umuligt. Min tro på mig selv voksede og hvad jeg før havde betragtet som mine svagheder, blev til mine styrker. Jeg oplevede, at hvor der før var en gang med lukkede døre, var der nu en gang med døre på klem. Det var helt op til mig selv – og kun mig selv - hvilke døre jeg ville åbne. Per Poulsen havde givet mig værktøjet, det var op til mig selv at bruge de værktøjer.

Forandringerne fortsatte. Jeg lærte at omkode handlingsmønstre, som før havde begrænset mig,og glæde og positivitet begyndte at skinne igennem i alt hvad jeg foretog mig. Konflikter forsvandt og jeg traf beslutninger i mit liv, som jeg skulle have truffet for mange år siden.

Jeg begyndte at arbejde med nye mål. Mål som hurtigt viste sig at være delmål og ude i horisonten begyndte jeg svagt at ane en vision. En vision som jeg havde drømt om at realisere i mange år - og i mangel af troen på at det kunne lade sig gøre - havde holdt for mig selv. Jeg fik sat ord på og lige præcis i det øjeblik, vidste jeg hvor jeg var på vej hen.

Det var ét af de største øjeblikke i hele forløbet.

Som instruktør er Per Poulsen et varmt, givende og indsigtsfuldt menneske. Hans respekt for dig som person er den røde tråd i hele forløbet, og han har en indlevelsesevne, som jeg aldrig har oplevet før hos et andet menneske. Han mestrer at kombinere sin professionalisme med de - til tider - følelsesmæssige problemstillinger, der arbejdes med, og med stor sikkerhed styre dig sikkert i havn. Hans ydmyghed overfor undervisningsopgaven og hans store viden indenfor området skinner igennem i alt hvad han foretager sig. Han bruger sig selv 100 %og hans glæde ved at opleve dig vokse som person, er ikke til at tage fejl af.

Forløbet har givet mig en fornyet energi i forhold til mit arbejde, hvor jeg oplever, at der ikke er en udfordring der er for stor. Min nye indsigt giver mig troen på, at jeg har evnen til at få afsluttet enhver opgave tilfredsstillende. Samtidig oplever jeg, at jeg har forbedret min koncentrationsevne og formår at abstrahere fra afbrydelser, og i stedet blive på opgaven indtil den er afsluttet. Jeg ser nu tingene i en større sammenhæng. Jeg ved, at der venter mange gode oplevelser og opgaver i fremtiden. Det er dét jeg har arbejdet henimod hele tiden. Det giver mig en frihed til at nyde hvert sekund og hver enstreg jeg sætter under et resultat.

Jeg står op om morgenen med en glæde og en taknemmelighed i mit hjerte. En glæde over den gave jeg har fået ved at deltage i så udviklende et forløb og en taknemmelighed over de mennesker jeg lærte at kende under rejsen, en rejse som tog sin begyndelse første undervisningsdag og som aldrig stopper.

Har du lyst til at høre lidt mere om mine erfaringer, er du meget velkommen til at kontakte mig via Per Poulsen, som har mit telefonnummer.

At blive NLP Business Practitioner er en af de bedste ting der er sket for mig".


Helle Majlund Jensen, Administrativ leder




"NLP forandrede min mand"


"Jeg hedder Catja og er 34 år med 3 dejlige sønner. En dag kommer min mand gennem 20 år hjem og fortæller, at han har meldt sig til et kursus kaldet NLP ved HUMI. Han forklarer kort, at det handler om at finde redskaber der kan hjælpe ham i sit arbejde med sine lærlinge. Eftersom han er meget glad for, at udvide sin horisont, er et kursus ved siden af arbejdet ikke udsædvanligt.

Men det skulle ikke blive et helt almindeligt kursus, for på et halvt år ændrer dette kursus min mand på mange små, men mærkbare punkter – punkter der helt klart kun er positive.

Allerede fra første kursusmodul kom han hjem fyldt med energi, ideer og syn på nye sider af livet. Min mand havde tilegnet sig redskaber, som gjorde, at han kunne se livet i mere end blot sort og hvidt. Det var næsten som om han var trådt et skridt tilbage og pludselig kunne se en masse andre aspekter af livet. Min mand havde pludselig fået en masse redskaber der gjorde, at vi nu nemmere kommunikerede.

Igennem NLP har han fået redskaberne til at hjælpe andre. Jeg fik fundet ting frem, såsom min eksamensskræk. Han kunne nu give mig redskaberne til at håndtere min nervøsitet, så jeg kunne gå til eksamen med oprejst pande. Min mand har også fået et tættere forhold til vores børn. Han forstår dem bedre, og med samtaler har han hjulpet vores mellemste søn, over et problem med natteskræk.

NLP er mange ting, men for min mand er det klart muligheden for at hjælpe andre. Han giver mere af sig selv og ser lyst på livet, samt alle de nuancer det indeholder.


Vi er, som familie, langt tættere i dag, fordi vores syn på livet er blevet så meget mere ens og det er noget vi mærker hver eneste dag. Og for det er jeg HUMI og NLP meget taknemmelig".

Med venlig hilsen

Catja Grundsted, Kerteminde




NLP Business Practitioner og Per Poulsen


"Af de uddannelser jeg har været igennem (studentereksamen, lærereksamen, psykologi studie, diplom uddannelse i ledelsen) er min NLP uddannelse den korteste (tidsmæssigt) den med det mindste pensum – og den der har givet mig flest redskaber, størst indsigt og udvikling, fagligt og personligt!


Det har været en fantastisk rejse, og nu hvor jeg er færdig, oplever jeg, at detkun er starten på en livslang udviklingsproces.

Ingen tvivl om at NLP teorierne er spændende og brugbare redskaber til bl.a. at forstå sig selv og omverden og hvordan vores interaktion fungerer. Metoderne er gode redskaber til at opnå konstruktive og positivt resultater via kommunikation, samt indsigt og afklaring af udfordringer. Det vil dog ikke have været det samme udbytte, jeg ville have sidde med i dag, hvisikke det havde været for Per.

Perer en fantastisk underviser, dygtig, skarp, hurtig, nærværende, tillidsfuld og empatisk. Han har evnen til at være tilsted på en måde, så undervisningen hele tiden bevæger i forhold til interaktionen mellem de personer der er til stede og det stof han underviser i. Han skaber et rum, hvor der er plads og tryghed,til at man tør bevæge sig ud over sine faglige og personlige grænser – derud hvor læring bliver til ny indsigt og viden. Den totale implementering.


Denne her uddannelse ender ikke op med et antal bøger i reolen, notater i mapper – den lægger sig ind under huden og er med fremover i ens tanker, handlinger og følelser.

At jeg derudover har lært nogle fantastiske mennesker at kende, er en anden del af det output som mit uddannelsesforløb har beriget mig med. Mennesker der hvis vi var mødtes tilfældigt, nok var forsvundet ud af mit liv igen uden at sætte spor da vi er utrolig forskellige. Det vi har gennemgået sammen, har sat unikke spor, som vil fortsætte med at udvikle os hver for sig og sammen.

Jeg kan kun anbefale alle, at give sig selv den gave, det er at gennemgå uddannelsesforløbet som NLP Business Practitioner hos Per".

Pia Dalsgaard / skoleleder Vandløse skole



ØGET SALG MED NLP

"NLP øger salg med 30 – 35 %

I forhold til mit daglige virke som forsikringsassurandør oplever jeg at NLP skærper mit fokus på målet.

Det jeg kan mærke at NLP har givet mig i salgssituationer er, at jeg er meget mere konstruktiv i at håndtere kundens indvendinger, så kunden oplever at blive mødt. Samtidig har min træning, i særligt kropssprog, stemmeføring, ordvalg og formuleringer gjort at kunderne tydeligt oplever at blive hørt og dermed får væsentligt mere værdi at mødet med mig.

Når jeg sammenligner mine og mit netværks resultater til dato, så sælger jeg mellem 30 og 35 % mere samme tidsforbrug".

Jonas Skov

Privatassurandør

Tlf: 2916 9838


NLP MASTER BUSINESS PRACTITIONER


Master NLP, skaber trivsel som leder og positive resultater som repræsentant for World Karate Organisation


Da jeg afsluttede min NLP Business Practitioner hos Humi i foråret 2011 havde jeg lært hvordan vi fungerer som mennesker i forhold til tanker, handling og følelser: Jeg havde ligeledes fået en række gode værktøjer med mig, som jeg brugte som afdelingschef og som karateinstruktør. NLP var et værktøj, jeg benyttede, når jeg følte at det passede ind.


NLP blev integreret
Da jeg 6 måneder senere gik videre med en Master Practitioner-uddannelse, mærkede jeg pludselig en markant forskel i min opfattelse af NLP. NLP’ens 8 forudsætninger (grundlæggende tanker) gav pludselig meget mere mening og jeg registrerede det tydeligt, når de var i spil i dagligdagen. Andre modeller som repræsentationssystemet og modellen af adfærd blev integreret endnu bedre – og jeg oplevede mig selv og andre på en mere bevist måde.  Specielt metaprogrammerne, udvidede opfattelsespositioner og Reimprintning gjorde min selvindsigt og indsigt i andre så stor, at jeg føler mig langt mere sikker og tryg i rollen som coach.
Som ugerne skred frem, blev jeg som forvandlet. Gennem træning af alle modellerne mærkede jeg tydeligt, at min selv sikkerhed voksede og voksede. I takt med dette turde jeg være mere fri i min tilgang som NLP coach. Det er positiv spiral, som stadig vokser.
Mit bevis for, at det var den helt rigtige beslutning for mig, at supplere min NLP PractiTIoner-uddannelse med en NLP Master Practitioner-uddannelse er, at NLP ikke længere er et værktøj, jeg bevist skal vælge i samtaler og situationer. NLP er efter master uddannelsen, blevet så integreret, at jeg dårligt kan huske eller forestille mig, hvordan jeg har klaret mig uden.


Det målbare resultat
At jeg i dag ’ er NLP i mine tanker, følelser og handlinger’ synliggøres i den feedback, jeg får fra mine omgivelser. Jeg leder 16 medarbejdere som nu giver mig tydelig positiv feedback. De udviser langt større glæde og gejst i jobbet, og vores team ligger nu blandt de bedste i firmaet. Når jeg som Karateinstruktør bruger NLP i min undervisning, er det sjovt nok det de mest simple NLP-teknikker, der gør en positiv forskel på mine elevers sportslige resultater og sejre.
Når jeg ser bagud på den personlig udvikling jeg har gennemgået og tænker på de resultater, jeg har opnået, er jeg ikke spor i tvivl om at NLP Masteren har ændret min evne til forstå og ændre processen hvorved jeg opfatter virkeligheden. I en sådan grad, at jeg glædes og føler mig langt mere motiveret i det jeg gør og til at være den, jeg er.

Jan Bülow

Job: Servicechef, Schneider Electric

Sport: Dansk Karate Organisation – Kyokushin Karate
Shihan 6. Dan. Landsrepræsentant og Branch Chief for World Karate Organisation med ansvar for ledelse af 11 klubber og 1200 medlemmer i Danmark.




NLP Master uddannelsen, er den største gave og har flyttet mig fra at være på medicin til at kunne hjælpe andre


At kunne handle, flytte fokus, opnå større selvindsigt og ’leve’ NLP var alt sammen ukendt for mig inden jeg påbegyndte NLP-uddannelserne. De værktøjer, som vi lærer på både NLP Practitioner og NLP Master-uddannelsen, giver en helt anden og dybere forståelse af kommunikation mellem mennesker og kommunikation med dig selv.


NLP rejsen blev for mig fuldendt, da jeg tog Master-uddannelsen.
Jeg har på min NLP-rejse fundet ud af, at mine livserfaringer og min øgede selvindsigt er blevet kæmpe kompetencer, som jeg i dag bruger til at hjælpe andre mennesker - men også til at tackle min egen depression og angst, så jeg i dag ikke behøver medicin.


Dels har jeg har fået ryddet op i min mentale bagage, dels – og ikke mindst – har jeg lært at flytte mit fokus, så jeg på de dårlige dage evner at handle mig videre frem mod en ny fantastisk dag.

Så TAG en go’ dag. Det er op til dig selv!


NLP er alt i alt den bedste gave JEG kunne give mig selv og Humi har på fantastisk vis guidet mig frem mod et lykkeligere liv. Et kæmpe TAK for det.


Lene Hvam, Vejle




Master uddannelsen har tunet mine værktøjer

Jeg valgte at supplere min NLP Business Practitioner-uddannelse fra 2008 med en NLP Master-uddannelse hos Humi i 2011, da jeg efter nogle års uddannelsesfravær og stort arbejdspres oplevede, at jeg ind imellem havde svært ved at bruge de gode værktøjer, jeg havde lært på NLP-Business Practitioner-uddannelsen.
På samme vis, som det er svært at forblive i god form uden at træne i 3 år, mærkede jeg, at jeg ikke altid formåede at fastholde det positive fokus og den gode kommunikation med min omverden, som jeg havde implementeret under første del af uddannelsen. Netop Business Practioner-uddannelsen gav mig flere åbenbaringer, der satte mig i stand til at anskue livet fra en meget mere positiv synsvinkel. Ikke blot på overfladen, men helt ind i sjælen (som rytteriet siger :-) )
Jeg oplevede, at det var evnen til at ’leve NLP’en’, der var blevet svækket – ikke den teoretiske viden, som sidder virkelig godt fast! Derfor var det også endnu mere irriterende, at jeg ikke formåede at styre mine tanker og adfærd i den retning jeg ønskede, når jeg vidste, at jeg dels havde gjort det tidligere og dels på teoretisk niveau vidste, hvad der skulle til… Det blev klart for mig, at jeg skulle have fyret op for NLP’en igen og få tunet disse færdigheder.

Det var nøjagtig hvad NLP Masteren gjorde for mig. Jeg fik mine redskaber tunet og udbygget og oplever hvordan min rummelighed, forståelse for andre og evner til at kommunikere klart kontinuerligt udvides i takt med, at jeg træner NLP.


Line Poulsen
Marketing og Communications Manager, Nordic Air Filtration A/S




Master uddannelsen går skridtet videre


NLP Business Practitioner uddannelsen hos Humi gav mig indsigt i og evne til at benytte de mange fantastiske redskaber hver for sig.


NLP Master Practitioner går skridtet videre og smelter det, vi lærer på Business Practitioner-uddannelsen sammen med endnu flere redskaber, der tilsammen gør det muligt at møde ethvert menneske, hvor de er, og derved hjælpe dem hen mod det, de ønsker. Alt sammen med respekt for det unikke væsen, de er.


Denne viden om hvordan mennesker er sat sammen benytter jeg helt specifikt i min dagligdag, i mit virke på jobbet og i mit privatliv. Det letter min hverdag, at jeg nu har redskaberne til at lytte mig ind til hvilken person, jeg står overfor. Jeg oplever, at min omgang med mennesker bliver nemmere og i en arbejdssituation bevirker dette, at jeg kan koncentrere mig endnu mere om de opgaver, der skal løses.


Værktøjskassen er så stor, at der er værktøj til alle tænkelige situationer i mit liv – og jeg kan nu selv udbygge den i det uendelige.


Kristina Bendeke, Børnekulturkonsulent, Frederiksberg Kommune



Life Excellence - et comitment for livet



Life Excellence opstarten har for mig allerede løftet mig op på det næste trin, det er som at have medvind på mere end cykelstien :-)


Forleden oplevede jeg at være sammen med mine børn, svigerdatter og barnebarn og et i forvejen berigende forhold blev yderligere forstærket på den måde, vi sammen talte om og håndterede nogle aktuelle udfordringer. Jeg aner ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg var nået så langt som nu, med NLP, værktøjer og indsigt. Jo mere jeg formulerer mine tanker ud fra forudsætningerne, jo lettere er det at forstå sammenhænge samt belyse dem sammen med mine kære.”


Helle Lindegaard Poulsen, Odense

Mobil +45 20 58 22 42




Referencer

Blog

Vores gamle blog er stadig aktiv, så hvis du savner et gensyn er du velkommen til at kigge forbi.   Gå til blog