Emotionel intelligens og NLP værktøjer i Helhedsskolen

Dennis Vesterskov udtaler:

”Som daglig leder, og direkte deltagende i arbejdet med børn og forældre, har jeg oplevet NLP som en stor fordel. Lige fra starten var potentialet tydeligt. Beslutningen om, at gøre NLP og følelsesmæssig intelligens til skolens fundament for pædagogik og læring, er en god beslutning for alle i relation til skolen. Vi har oplevet at episoder, som tidligere blev voldsomme, nu bliver løst med personlig overskud. Det gør at ro og balance nu projekteres over i de børn og de unge vi arbejder med. Derved bliver der mere overskud til at lære nyt og udvikle de sociale kompetencer.

Vi videreuddanner nu vores lærere og pædagoger i NLP og følelsesmæssig intelligens. Vi samarbejder med bestyrelsen om anvendelse af NLP i alle relationer. Allerede nu, 6 måneder efter vi startede, har vi opnået tydelige resultater som:

- eleverne viser os mere fortrolighed.

- udadreagerende adfærd mindskes.

- lærerne kan håndtere svære situationer på en, for alle, bedre måde.

- forældrene oplever, at deres børn kommer hjem med mere overskud.

- børn og unge oplever, og involveres i, færre konflikter.

- børn og unge oplever et stærkere bånd til personalet.

- som leder, har NLP og EI gjort mig mere åben og rummelig i mit lederskab.

- i min ledelse går jeg mindre ind i følelsen og kan agere med mere overskud.

Set i bakspejlet er det for mig tankevækkende, hvor naturligt og logisk det er, at følelser altid udgør en stor del af konflikter, både for hr. og fru. Danmark og særligt for de unge vi underviser. Samtidig er det stærkt at se hvor store positive forandringer det, at møde følelserne åbent og med forståelse, kan skabe. Det ændrer hele dagligdagen for os alle.

Det er som om vi tidligere, i for stor udstrækning, søgte at løse alle opgaver i hovedet. Nu er menneskeligt nærvær, langt over halvdelen af alle løsninger. Det er sjovere og giver os mere energi, og vi skaber stærke relationer. Relationer, vi på skolen skal bruge, for at skabe bedre social indlæring. Den sociale læring giver overskud til faglighed. Alt det, for at vores børn og unge, kommer til at kunne leve det liv de ønsker sig. ”

Skoleleder Dennis Vesterskov udtaler efter at have afsluttet sin Master uddannelse: ”NLP har styrket mit lederskab, styrket min kommunikation i min ledelsesrolle og har styrket den måde, jeg kan være sparringspartner for mit personale på. Samtidig har vi oplevet NLP som så effektivt, at vi har gjort det til en vigtig del af vores pædagogiske fundament. Det hjælper både vores ansatte og elever, så vi i dag har væsentligt færre konflikter. Vi oplever at kunne bruge meget mere af tiden på at overføre viden, læring og gode erfaring til vores elever. Og vi oplever en stærkere relation med eleverne. Det har for os, alt i alt, betydet en væsentlig forøgelse af tilgangen af elever til netop vores skole. Og jeg har aftalt med vores bestyrelse, at alle fast ansatte skal uddannes i NLP, for at understøtte vores pædagogiske fundament yderligere. ” 

Skolelærer Dann Guldmann, arbejder for Dennis, som lærer og pædagog, og har taget en NLP uddannelse ved HUMI udtaler: ”Min NLP uddannelse har løftet mine kompetencer helt vildt. Både mine pædagogiske kompetencer men også mine kompetencer som lærer. Jeg oplever i den grad at kunne indgå i stærkere relationer med eleverne, samtidig kommer det helt bag på mig, hvor meget NLP uddannelsen har givet mig i mit liv. Hele min måde at se mig selv på, min måde at forholde mig til familie og de nære relationer på. NLP har været så meget større end jeg overhovedet havde forstillet mig da jeg gik i gang! ”

Bestyrelsesformand i Natur- og Helhedsskolen Billesbølle, Erling Jensen. ”Bestyrelsesformand og bestyrelse oplever, at skolens ansatte motiveres og lettes i hverdagen, ved at bruge NLP-tilgangen. Det styrker udviklingen af børnene og øger deres indlæring. Samtidig har NLP nogle effektive værktøjer til at håndtere de konflikter, der naturligt opstår i hverdagen. Det resulterer i, at relationen med børnene bliver stærkere og det arbejdsmæssige pres på lærerne mindskes. ”