Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Lederuddannelse giver forandrende livslæring

Af Driftschef Jeanette Rasmussen, Langelands Forsyning

Da nuværende driftschef hos Langeland Forsyning, Jeanette Rasmussen, blev tilbudt rollen som driftschef og leder, skulle hun være leder for sine tidligere kolleger. Som nyudnævnt leder, efterspurgte Jeanette derfor en lederuddannelse, som kunne klæde hende på til opgaven og det rolleskifte, som hun stod overfor.

Det blev til et skelsættende møde med en Business Practitioner uddannelse i Emotionel Intelligens og NLP. Et møde, som ikke blot klædte Jeanette på til rollen som leder, men som også udviklede og ryddede op i Jeanettes private relationer og forandrede hende som menneske.

”Min ledelse var ikke i tvivl om mine kompetencer, da jeg blev udnævnt til chef. Jeg var på det tidspunkt selv lidt i tvivl. Derfor var jeg på udkig efter en lederuddannelse, som passede til mig. Hvor der var plads til mig og til den måde, som jeg gerne vil lede mit mandskab på. Igennem mit netværk i forsyningen hørte jeg om uddannelsen i Emotionel Intelligens og NLP og tænkte bare – det er det, jeg skal. Så jeg gik til min ledelse og sagde: “nu har jeg fundet den lederuddannelse, der passer til mig”, fortæller Jeanette og understreger:  “jeg må indrømme… – hold nu op, den uddannelse rykker!”.

Forandret som menneske

Til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen så konkret har påvirket Jeanette, både personligt og fagligt, svarer hun:

“Uddannelsen har rykket mig så meget, som menneske, at det bliver svært at dele arbejde og privatliv op”.

– “Jeg har lært en masse om mig selv. Før i tiden kunne jeg godt have travlt med at rette eller ændre på andre. Nu rummer jeg forskelligheder. Jeg har også fået redskaber til at sige fra på en ordentlig måde. Der er faktisk grænser for, hvad jeg skal finde mig i og tage imod”, påpeger Jeanette. 

“Og det slår igennem i mit lederskab. Jeg har lært en ny måde at kommunikere på, som giver mening, fordi jeg også har fået mere respekt for mig selv. Jeg er, som menneske, blevet mere harmonisk og mit selvværd er vokset. Jeg har simpelthen forandret mig som menneske. Det betyder, at jeg også har forandret mig som leder”.

Gensidig respekt og tillid

Som ny leder, skal du kende dig selv rigtig godt for at kunne lede andre. Det kræver gensidig respekt og tillid.

Ifølge Jeanette, var det blot et af de vigtige fokuspunkter, som hun lærte på uddannelsen. Hun forklarer:

– ”Pludselig gik det op for mig, hvor vigtigt det er, at jeg accepterer, at vi mennesker opfatter verden forskelligt”, forklarer Jeanette og fortsætter: “De mennesker, som jeg skal være leder for, forstår mine budskaber på hver deres måde. Derfor skal jeg sikre mig at mit budskab går igennem, og samtidig være i stand til selv at modtage mine medarbejderes budskab, uden at fortolke. Og det er jeg blevet opmærksom på”.

-“Allerede efter første modul, anvendte jeg den viden og tilgang i en svær samtale på mit arbejde. Inden samtalen tog jeg mig selv i at have paraderne oppe. Jeg var negativ og opgivende stemt. Så tænkte jeg: ”hey – brug lige nogle af de værktøjer, som du har lært” – med det resultat, at samtalen forvandlede sig til guld og grønne skove og armene i vejret. Det blev sådan en positiv oplevelse, for begge parter. Jeg har fået en dybere forståelse, og jeg behøver ikke længere at kæmpe med dem, som ikke er enige med mig. Og det skaber en gensidig respekt og tillid” fortæller Jeanette.

Relationel oprydning

Den tillid og respekt gør sig også gældende på hjemmefronten, hvor Jeanette mærker en markant forskel i sine nære relationer.

– “Jeg har fundet ud af, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er godt for mig. Det betyder, at jeg har fået ryddet op i mine relationer. Jeg har stille og roligt fået sagt farvel til relationer, som ikke er gode for mig. Nu fokuserer jeg meget mere på de gode relationer, som til gengæld er blevet meget stærkere, fordi jeg tør at gå dybt ind i dem”.

– “Min relation til mine børn har også ændret sig. Mit forhold til mine børn var i forvejen godt” understreger Jeanette, men det har udviklet sig meget dybere, end jeg troede var muligt. Mine relationer har udviklet sig hele vejen rundt. Familie, venner og børn”, siger Jeanette.

– “Hver gang der er noget, som gør ondt eller virker svært, hvad enten det er hjemme eller på arbejde, så ved jeg nu, at det kan jeg ændre på – Det er simpelthen så fantastisk! Jeg kan faktisk ændre mig. Det er ikke mennesker, jeg skal ændre – det er ikke noget uden for mig, som jeg skal ændre. Det er kun mig selv, jeg kan ændre. Redskaberne hertil har jeg lært på uddannelsen, og den læring har forandret mig. Det er jeg dybt taknemmelig for”, afslutter Jeanette.


linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram